I samarbejde med Egnsteatret Undergrunden viser Furesø Teater ’Den Glade Enke’ i Galaksen med masser af komik, intriger, musik og sang. Pressefoto
I samarbejde med Egnsteatret Undergrunden viser Furesø Teater ’Den Glade Enke’ i Galaksen med masser af komik, intriger, musik og sang. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Årets operettefest med Furesø Teater: Den Glade Enke

Der bliver musik, sang og farverig fest i Furesø Teater, når operetteforestillingen 'Den Glade Enke' søndag 8. oktober kl. 16 indtager scenen i Galaksen.

“Hvert år har vi mindst én operetteforestilling på programmet. I år er turen så kommet til 'Den Glade Enke', der nok er en af de mest populære operetter overhovedet,” fortæller Kristian Kristensen, formand for Furesø Teater, i en pressemeddelelse.

Fik du læst: Vinderen af årets Integrationspris: "Vi skal invitere andre med i fællesskabet"

'Den Glade Enke' foregår med afsæt i og omkring ministaten Pontevedro, der står til at miste den ombejlede og velhavende enke Hanna Glawaris mange millioner, hvis hun skulle gifte sig med en pariser. Den gamle Baron Zeta sætter sin lid til, at grev Danilo klarer sagen. Hans motto er dog: Forelsk dig tit, forlov dig sjældent, gift dig aldrig!

Franz Lehárs operette er et overflødighedshorn af festlige optrin humor, komik og intriger – og ikke mindst masser af festlig musik og skønne sange.

Resterende billetter via Furesø Teaters hjemmeside www.furesoeteater.dk eller i løssalg ved indgangen.

jesl

Publiceret: 29. September 2017 11:05
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere