Indbrud og groft hærværk i det tidligere Ungehuset i Farum

Af
Martin Warming

Martin Warming

Den bygning ved Bybækskolen, der indtil for et års tid siden blev brugt af Ungehuset, har haft besøg af indbrudstyve og hærværksmænd.

Indbruddet og hærværket er sket fra fredag morgen klokken 6 til mandag morgen klokken 8, hvor gerningsmændene har sparket en træplade løs for at komme ind. Inde i bygningen har gerningsmændene smidt maling ud over inventaret og stjålet noget værktøj, oplyser Nordsjællands Politi.

Fik du læst: Nødberedskab klar i tilfælde af lockout

Bygningen står tom og skal rives ned. Den bruges dog af Ungehusets beskæftigelsesprojekt til frokoststue og på regnvejrsdage.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med indbruddet og hærværket. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4.

null

Publiceret 10 April 2018 11:48

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV