VIDEO:

Dramatisk redningsaktion på Furesøen - sejler kæntrede

Af
Helene Holm Stolle

Der blev slået alarm onsdag aften kort før klokken 20.30, da en mindre jolle kæntrede på Furesøen. Det betød, at beredskabet rykkede ud med dykkere. 

Heldigvis blev sejleren reddet op af det kolde vand og kom ind i klubhuset, hvor han fik en kop kaffe at varme sig på, inden ambulancen kom og kunne tilse ham og derefter tage ham med til observation. 

Fik du læst: Bademesteren fylder rundt og fejrer jubilæum

"Det var meget dramatisk, og han (sejleren, red.) var selvfølgelig chokeret efter tyve minutter i det iskolde vand", fortæller Sanne Cecilie Parkhøj fra den lokale sejlerskole. Hun var sammen med andre fra sejlerskolen til møde onsdag aften i klubhuset ved Furesøbad, og var en af dem, der efter redningen af sejleren, tog sig af ham, indtil ambulancen kom. 

Efter redningen af sejleren fik beredskabet bugseret jollen på land. 

 

 

Publiceret 03 May 2018 07:44

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV