Tricktyveri på Bymidten:

Kunde ville veksle 3000 kroner - og stak af med de 1000

Butik i Værløse anmeldte søndag, at en mand havde snydt sig til 1000 kroner

En tricktyv fik søndag aften sneget sig til at snuppe 1000 kroner fra en butik i Bymidten i Værløse.

Den mellemøstligt udseende mand dukkede op omkring klokken 18.26 i butikken med omkring 3000 kroner i 100-kronesedler, som han foregav at ville veksle, oplyser Nordsjællands Politi.

Fik du læst: Politiet til berusede mænd med stige: Gå hjem og sov

Manden skabte noget forvirring i forbindelse med, at ekspedienten skulle veksle pengene og fik i den forbindelse stjålet 1000 kroner, som han løb væk fra butikken med, oplyser politiets døgnrapport.

Fik du læst: Tyv stjal flagene fra Tante Maren

Manden blev af butikspersonalet beskrevet som 55-60 år gammel, 155-160 centimeter høj, kraftig af bygning og mørk i huden. Han havde en skaldet isse med grå hår i siderne og bar blandt andet en blå skjorte og et mørkt jakkesæt. Han talte ifølge anmeldelsen engelsk til ekspedienten.

Mdt

Publiceret 17 May 2018 05:45

SENESTE TV