Voldsomt røveri i nat: Mand blev forfulgt og truet med kniv

En 47-årig mand fra Farum fik natten til onsdag klokken 01.29 frarøvet sin bil og mobiltelefon. Det skete, da han parkerede sin bil ved sin bolig på Paltholmvej. Ifølge Nordsjællands Politi havde gerningsmændene fulgt efter den 47-årige helt fra Glostrup på Motorring 3. Her havde de kørt helt op på siden af ham og derfra fulgt efter til Farum.

"Da den 47-årige mand gik ud af sin bil, sprang to mænd ud af den anden bil og råbte 'giv mig nøglen, giv mig nøglen' samtidig med, at de truede med en kniv", oplyser Nordsjællands Politi.

De to gerningsmænd stak af fra Paltholmvej i den frarøvede bil, der er en sort Mercedes med registreringsnummer AW 69008, samt i deres egen bil.

Der er et sparsomt signalement af de to gerningsmænd, de begges beskrives som afrikansk af udseende. Person A er 180 cm høj, 20-25 år og var iført sort tøj og havde en maskering med noget, der lignede et dødningehoved. Person B beskrives som 170 cm høj, 20-25 år og var også iført sort tøj og havde samme maskering som person A.

hhs

Publiceret 13 June 2018 11:19

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV