Chikanerede studenterbil

Chauffør følte sig ikke tryg

Af
Jens Berg Thomsen

chikane En chauffør i en lastbil fuld af studenter følte sig lørdag chikaneret af to bilister på Skovbovænget i Hareskovby. På døgnrapporten fra politiet står der, at de to biler blandt andet overhalede for optrukne linjer og drejede skarpt ind foran studentervognen.

"Han følte sig ikke helt tryg ved situationen," fortæller politikommissær Hanne Vraagaard fra Nordsjællands Politi.

De to biler standsede lidt længere fremme, og chaufføren spurgte studenterne, der skulle af samme sted, om de kendte mændene i bilerne. Det gjorde de ikke. Politiet har ikke efterfølgende hørt mere til situationen, fortæller kommissæren.

Publiceret 02 July 2018 12:05

SENESTE TV