Narkopåvirket bilist stoppet ved Værløse

Den unge mand var påvirket og i besiddelse af skunk

Af
Kristina Pihl

112 En 20-årig mand fra København S blev natten til mandag kl. 00.40 sigtet for at køre bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer, det oplyser Nordsjællands Politi. Den unge mand kom kørende ad Hillerødmotorvejen i sydgående retning, da han lige inden afkørslen til Værløse blev rutinemæssigt standset. Ifølge Nordsjællands Politi kørte den unge mand slingrende. Han kom kørende i en VW Polo.

Narkometertestet viste sig at være positiv, og han blev efterfølgende visiteret. Politiet fandt frem til, at han var i besiddelse af 1,8 gram skunk.

Publiceret 16 July 2018 12:24

SENESTE TV