Politiet advarer om fupmail: Betal ikke hvis du modtager mailen

Lige nu florerer der en mail, der prøver at presse penge ud af modtagerne. Men man skal ikke falde i og betale, lyder det fra Nordsjællands Politi

Af
Helene Holm Stolle

Hvis du modtager en mail med besked om, at den anonyme afsender har intime billeder af dig, og at de billeder vil blive offentliggjort, hvis ikke du betaler et antal bitcoins, så skal du ikke hoppe i med begge ben. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Ifølge politiet florerer der nemlig netop nu en sådan mail, der efter al sandsynlighed bliver sendt ud til tilfældige modtagere.

"Ind imellem er der nogen, der hopper i og har betalt - senest i Gentofte. Det skal man selvfølgelig ikke. Man skal i stedet skynde sig at slette mailen", lyder opfordringen fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 26 July 2018 09:28

SENESTE TV