Vandalisme: Klippede haler og manker af heste

En eller flere ukendte gerningsmænd har siden weekenden klippet både haler og manker af heste på flyvestationen

Af
Helene Holm Stolle

Syv heste, der går på et område ved den gamle flyvestation i Værløse, ligner ikke længere helt sig selv. En eller flere ukendte gerningsmænd har nemlig både klippet det meste af halerne og mankerne af dem. Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Halerne er blevet klippet af hestene i perioden siden mandag (6. august) aften klokken 21 og frem til onsdag klokken 12.

"De samme heste var i weekenden forinden udsat for at få klippet mankerne af", oplyser Nordsjællands Politi.

Manker / maner

Hestens lange hår på oversiden af halsen hedder i virkeligheden en 'man', men de fleste mennesker, som ikke er hestekyndige, kalder manen en manke. Derfor har vi også brugt ordet i artiklen.

Publiceret 09 August 2018 10:16

SENESTE TV