Nordsjællands Politi har udsendt et signalement af den svensk-talende flise-renser.

Nordsjællands Politi har udsendt et signalement af den svensk-talende flise-renser.

Mistænksomt: Fik tilbud om rensning af fliser

Svensk-talende mand forsvandt hurtigt fra Anyvej i Værløse

fliser En anmelder blev tirsdag mistænksom, da en svensk-talende mand opsøgte ham i hans hus på Anyvej i Værløse og tilbød at rense fliser. Da anmelderen afviste tilbuddet, skyndte manden sig væk.

Ifølge Nordsjællands Politi oplyser anmelderen, at der kl. 16.25 kom en mand i en hvid Berlingo med gul nummerplade bag på og en hvid, udenlandsk nummerplade foran og bankede på døren.

Manden gik om i baghaven, hvor han så anmelder, og han sagde, at han var inde hos naboen for at rense fliser, hvorfor han ville høre, om anmelderen også ville have renset fliser. Efter afvisningen fandt anmelderen ud af, at naboen ikke havde fået renset fliser.

Politiet udsender dette signalement af den svensk-talende mand: Mand, nordeuropæisk af udseende, 35 år, 160 cm. høj, kraftig af kropsbygning. Hudfarve: Hvid, hårfarve: Lys, hårlængde: Kort. Yderligere kendetegn: Meget rundhovedet. Manden var iført lyst arbejdstøj.

Publiceret 16 August 2018 07:00

SENESTE TV