Efter episoden spærrede politiet motorvejen ved Farum i sydlig retning. Foto: Jens Berg Thomsen

Efter episoden spærrede politiet motorvejen ved Farum i sydlig retning. Foto: Jens Berg Thomsen

Politiet fandt ingen sten efter motorvejsspærring

Soltaget angiveligt knust i 27-årig kvindes bil

Af
Jens Berg Thomsen

Der er ikke fundet nogen sten, efter en 27-årig kvinde fra Hillerød torsdag fik knust soltaget i sin bil på Hillerødmotorvejen ved Farum. Det fortæller Nordsjællands Politi.

"Der blev ikke fundet noget. Kvindens bil fik angiveligt soltaget knust, men hun har ikke set nogen person kaste noget mod bilen," siger pressemedarbejder Henriette Døssing fra Nordsjællands Politi til Furesø Avis.

Efter det, som politiet i første omgang kaldte et muligt stenkast, spærrede politiet motorvejen af i sydgående retning for at lede efter spor.

Der var ingen personskade i forbindelse med episoden, oplyser politiet.

Publiceret 04 January 2019 10:07

SENESTE TV