Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

I grundlovsforhør efter biljagt: 16-årig indbrudstyv kørte galt

Flygtede fra politiet - men kørte ind i bil

Af
Jens Berg Thomsen

En blot 16-årig indbrudstyv fra Herlev skal i løbet af torsdag i grundlovsforhør i Retten i Lyngby. Han blev anholdt onsdag formiddag efte et indbrud på Teglbrændertoften i Hareskov By.

Ifølge døgnrapporten fik politiet en anmeldelse om to mistænkelige personer i en bil i nærheden klokken 10.22. I første omgang fandt politiet ikke noget, men efter at have kørt rundt i kort tid, så patruljen en bil, der passede på beskrivelsen. Bilen satte dog farten "kraftigt op", skriver politiet, men på Poppel Allé ramte flugtbilen en parkeret bil, og to mænd fortsatte flugten til fods.

Det lykkedes politiet at løbe den 16-årige op til fods, mens den anden mand fra bilen slap væk.

I bilen fandt politiet et koben, der passede med mærkerne fra Teglbrændertoften. Ved indbruddet blev der stjålet kontanter, men politiet fortæller ikke, om betjentene også fandt penge i flugtbilen.

Den 16-årige dreng er fra Herlev.

Publiceret 17 January 2019 14:00