Politiet måtte anholde en 19-årig mand ved søndagens superligakamp mellem FC Nordsjælland og Esbjerg på Right to Dream Park. Modelfoto

Politiet måtte anholde en 19-årig mand ved søndagens superligakamp mellem FC Nordsjælland og Esbjerg på Right to Dream Park. Modelfoto

Tilskuer ved FC Nordsjælland-kamp kom med racistiske tilråb: Så blev han anholdt

En 19-årig mand blev søndag eftermiddag anholdt under superligakampen mellem FC Nordsjælland og Esbjerg

Af
Helene Holm Stolle

112 Søndagens superligakamp på Right to Dream Park endte med en anholdelse for en 19-årig tilskuer fra lokalområdet. Det oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Den 19-årige skulle ifølge politiet være kommet med racistiske tilråb, og da vagterne bad ham om at forholde sig roligt, havde han først slået ud efter dem, ligesom han spyttede en vagt i ansigtet. Han blev derfor anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste og bliver snarest indkaldt til yderligere afhøring, forlyder det i døgnrapporten.

Publiceret 15 April 2019 11:00