To lokale villaejere har haft indbrud i løbet af weekenden. Modelfoto

To lokale villaejere har haft indbrud i løbet af weekenden. Modelfoto sdecoret - stock.adobe.com

To indbrud i Furesø i weekenden

Selv om antallet af indbrud i Furesø rasler ned i øjeblikket, så er vi desværre ikke sluppet helt af med de langfingrede tyveknægte.

To lokale villaejere har således kontaktet Nordsjællands Politi og fortalt, at de har haft indbrud i løbet af weekenden.

Det ene indbrud er blevet begået på Hejrebakken i Værløse fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 15.45, hvor en terrassedør er blevet opbrudt. Mandag morgen var der endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet, oplyser politiet.

Det andet indbrud er gået ud over en villaejer på Markstien i Farum, hvor en indbrudstyv kom ind natten til søndag klokken 3.30 via en ulåst dør.

Der er blevet stjålet lydudstyr fra villaen på Markstien, oplyser Nordsjællands Politi, der gerne vil høre fra vidner, der har set noget i forbindelse med de to indbrud.

mw

Publiceret 22 July 2019 16:00

SENESTE TV