Video:

Ny skoleleder hilst velkommen med flag og high fives

Det var en velkomst, der nåede royale højder, da eleverne på Hareskov Skole bød deres nye skoleleder velkommen

Af
Helene Stolle

Stemningen var helt i top onsdag morgen, da eleverne på Hareskov Skole trodsede den kolde vind og i god tid inden klokken 9 stillede op med flag i hånden hele vejen fra Skandrups Allé og ned til Hareskovhallen klar til at byde skolens nye leder velkommen.

Fik du læst: Nu skal hele Furesø til at sortere affald

Det er dog ikke et helt nyt ansigt, der indtager skolelederrollen, for det er Claus Ibsen, der har været på skolen i snart fem år - som afdelingsleder for mellemtrinnet og souschef. Derfor var der også både jubelskrig og high fives fra eleverne, da Claus Ibsen sammen med sin bedre halvdel gik ned gennem flagalléen. Iført et stort smil.

“Det var på én gang både overvældende og også meget rørende. Velkomsten var jo ikke bare en gestus til mig men også et bevis på det sammenhold og den fantastiske stemning, der er på skolen”, fortæller Claus Ibsen til Furesø Avis dagen efter den officielle indsættelse.

For Claus Ibsen har hele processen med at søge stillingen som skoleleder været spændende.

Fik du læst: Kom og kig: Lokale iværksættere er gået sammen om mini-messe

“Selvom jeg har været souschef, er det jo ikke givet, at jeg kunne blive skoleleder. Men jeg brænder for det og skolen, og hver eneste dag, jeg har været her, har jeg mærket en særlig glæde og opbakning fra både elever og medarbejdere. Nu hvor jeg så er ham, der skal sidde for enden af bordenden, skal jeg balancere mellem at bevare den dejlige kultur, der allerede er her på stedet, og det at bringe noget nyt ind i det. Det glæder jeg mig meget til”, fortæller han.

'Her er jeg'. Claus Ibsen havde det helt store smil på læben, da han onsdag morgen kom til Hareskov Skole og så den store flagallé, som eleverne dannede. Foto: Henrik Johannessen

'Her er jeg'. Claus Ibsen havde det helt store smil på læben, da han onsdag morgen kom til Hareskov Skole og så den store flagallé, som eleverne dannede. Foto: Henrik Johannessen

Publiceret 01 February 2018 10:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV