Video:

Mert og Rasmus har en super god idé

En vognbizz, der minder kunderne om at returnere deres kundevogne. Det blev vinder-idéen i Furesø Innovationsprojekt

Af
Helene Stolle

“Mit hjerte bankede vildt, og jeg blev monsterglad”. Sådan siger Rasmus Gaarn Lind fra 7. årgang på Lyngholmskolen. Sammen med sin kammerat Mert Erten vandt han fornylig Furesø Innovationsprojekt for alle kommunens syvende klasser.

“Jeg blev så glad. Det var meget spændende at møde de andre skoler og se deres projekter. Vi har lært masser af ting som at stå og fremlægge højt men også at brainstorme og samarbejde. Vi har haft en super gruppe”, tilføjer Mert i den pressemeddelelse, som Furesø Kommune har sendt ud om det særlige projekt, hvor elever på syvende årgang prøver at løse nogle udfordringer, som de lokale virksomheder står med.

Eleverne imponerer

Ved finaledagen, der fandt sted i Farum Arena, deltog 23 hold fra kommunens syv folkeskoler med en vindergruppe per klasse, og de mange elever imponerede dommerpanelet, hvor borgmester Ole Bondo Christensen var én af medlemmerne.

Fik du læst: Farvel til Farum-institution: Rideskolen på Lillevangsgården lukker 

“Jeg mødte topengagerede og kloge unge mennesker, der på meget dygtig vis formår at forstå og fortolke virksomhedernes problemstillinger. Og det i en grad så virksomhederne gerne vil arbejde videre med deres idéer. Det kan vi alle være stolte af”, lyder det fra Ole Bondo Christensen.

Begejstret centerchef

Furesø Innovationsprojekt, der også kaldes FIP, fandt sted for tredje år i træk, og i år skulle eleverne komme med forslag til, hvordan de kunne løse nogle udfordringer, som Farum Bytorv, Galaksen, golfklubben The Scandinavian samt virksomheden Gerresheimer står med.

Fik du læst: Furesø Festival genopstår med ny profil 

Vinderprojektet, som Rasmus og Mert fra Lyngholmskolen var drengene bag, var en vognbizz, der skal afhjælpe Farum Bytorvs udfordring med, at indkøbsvognene forsvinder. Med vognbizzen bliver kundevognenen forsynet med en chip, så kunden via en app på mobilen kan scanne en vogn. Afleveres vognen ikke igen, trækkes der et beløb på ens konto. Med den løsning er kunden fri for at bruge mønter eller poletter, og incitamentet er stort for at aflevere kundevognen.

“Det har været fantastisk at se entusiasmen hos eleverne og deres oprigtige interesse for virksomhedernes udfordringer under FIP. Der har været mange gode ideer og overraskende innovative løsninger til finalen i Farum Arena. Jeg er imponeret over det, jeg har set, og stolt på de unges vegne over deres flid og kreative evner. Det er svært at få armene ned, efter at Rasmus og Mert vinder med Farum Bytorvs opgave. Vi finder vinderløsningen meget interessant, og vi vil se på, om det er muligt at implementere løsningen på sigt”, fortæller Bytorvets centerchef Kenneth Barenholdt i pressemeddelelsen fra kommunen.

Landsdækkende finale

Med Rasmus' og Merts sejr i Farum Arena følger nu en tur til Bella Centret i begyndelsen af marts, hvor de to drenge skal deltage i den landsdækkende elevkonkurrence 'Creating Really Advanced Future Thinkers'.

Fik du læst: gå med: Fakkeloptog til FCN's hjemmekamp

Det er en konkurrence som Undervisningsministeriet og Styrelsen for It- og Læring står for, og konkurrencen sætter fokus på, at skolerne arbejder med nytænkende projekter med fokus på it, medier, innovation og entreprenørskab.

“Det bliver spændende. Vi er nervøse, men vi vil arbejde på at forbedre vores fremlæggelse, vores stand og idéen”, fortæller de to innovative drenge i pressemeddelelsen.

Publiceret 09 February 2018 16:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV