Maskerede mænd overfaldt ung mand i Farum Midtpunkt

En 22-årig mand blev lørdag overfaldet ved Paltholmterrasserne i Farum Midtpunkt.

Den unge mand havde været på besøg i Midtpunktet, da han på vej væk derfra blev overfaldet bagfra af tre til fire ukendte og maskerede mænd.

Fik du læst: Festlig fastelavn: Se de mange glade og udklædte børn her

Den forurettede mand, som er fra Farum, blev derefter sparket og slået i hovedet og på kroppen, fortæller Nordsjællands Politi.

Da politiet kom frem, kunne de se, at manden havde en bule over højre øje, som var hævet og delvis lukket. Han havde også hævede læber og ondt i den ene hånd.

Fik du læst: Klub har kæmpet i 8 år: Endelig er et bådhus på vej

Den 22-årige blev efterfølgende kørt på skadestuen, og Nordsjællands Politi skal nu afhøre ham.

Den 22-årige mand har intet signalement af overfaldsmændene.

kp

null

Publiceret 12 February 2018 00:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV