Så er der teater for børn i kulturhuset

Lørdag 24. februar klokken 11 er der igen børneteater i Teatersalen i Farum Kulturhus

Det Lille Verdens Teater kommer til Farum Kulturhus denne dag og opfører den herlige forestilling 'Lunefulde Måne' for de mindste børn.

Fik du læst: Henning Bek forlader Skovhuset: "Det er da vemodigt"

Som det er skik og brug til kulturhusets børneteaterforestillinger må voksne dog også rigtig gerne være med, og handlingen er helt enkel: Universet er endnu ikke skabt, men en efter en lyser stjernerne op, og himlen tændes. Planeterne dukker op, og himmelrummet fyldes med fantastiske og farverige himmellegemer.

Roligt og nænsomt føres de små børn ind i universets forunderlige verden. Sammen med den lunefulde måne bliver nogle af himmelrummets sælsomme fænomener afdækket, skriver Farum Kulturhus i en pressemeddelelse.

Fik du læst: Glæde over støjskærm i Bregnerød

Farum Kulturhus står selv som arrangør sammen med Det Lille Verdens Teater. Billetter købes ved døren. Stykket er for børn fra halvandet til omkring fire år, og der varer omkring 30 minutter.

null

Publiceret 14 February 2018 05:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV