Sådan vises planerne for Posthusgrunden i skitseprojektet. Her ses det fra Den Røde Plads.

Sådan vises planerne for Posthusgrunden i skitseprojektet. Her ses det fra Den Røde Plads.

Udvalg har sagt ja:

Planer for Posthusgrunden kan snart sættes i gang

Det nye udvalg for byudvikling og bolig har på det seneste møde nikket ja til, at der kan sættes gang i planerne for Posthusgrunden på Værløse Bymidte

Af
Helene Stolle

Visionen er, at der i fremtiden skal være 40 boliger, en café samt godt 600 kvadratmeter erhverv i stueplanen på Posthusgrunden på Værløse Bymidte. Det skal bygges i et etagebyggeri med en højde på op til 25 meter, og det kræver en ny lokalplan samt et kommuneplantillæg.

Fik du læst: Se de unikke billeder: Havørne ved Søndersø

Det nye udvalg for byudvikling og bolig har dog allerede nikket ja til, at det forberedende arbejde kan sættes i gang, så nu venter bare byrådets godkendelse, inden det endelige første skridt kan tages. Et skridt, der skal være med til at skabe mere liv på Bymidten.

Fik du læst: Kontroltårnet skal åbnes for alle

Der er allerede afholdt to orienterings- og interessemøder for borgerne om byggeplanerne, og hvis byrådet godkender at igangsætte lokalplansarbejdet på det kommende møde den 28. februar, vil grundejere og butiksdrivende i Værløse Bymidte blive inviteret til et dialogmøde om planerne, ligesom der vil blive planlagt et borgermøde i begyndelsen af den otte uger lange høringsperiode, der forventes at kunne sættes i gang til juni.

Se hele skitseplansprojektet her

Publiceret 21 February 2018 16:30

SENESTE TV