Grunden er købt:

Byggeri på vej på ’Spejdergrunden’

Der skal bygges kontorer og senioregnede boliger på Kollekollevej 31-39. Byggeriet vil stå klar i 2019

De grønne arealer på Kollekollevej 31-39, hvor der tidligere har ligget spejderhytter, bliver omdrejningspunktet i et nyt byggeprojekt. Koncernen J. Jensen A/S har købt grunden og vil opføre et kontorbyggeri med syv senioregnede boliger. I kontorerne placeres en af koncernens egne funktioner, der skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.

Fik du læst: Her er Hareskovs nye børnehus: 'Huset mellem træerne'

Købstilbuddet kom oprindeligt fra den lokale arkitektvirksomhed Adserballe & Knudsen, som henover årsskiftet blev en del af koncernen J. Jensen A/S. Den hidtidige direktør for Adserballe & Knudsen, Karsten Hjarsø, er blevet ny koncernchef og vil fortsat

Forslag til høring

Inden lokalplanen for området blev vedtaget, blev det besluttet at sænke den maksimale højde af bebyggelsen fra 15 meter til 11,5 meter og til 8,5 meter på 30 procent af bygningen. Højder og trafikafvikling var de helt store temaer i høringen af forslaget til lokalplanen.

Fik du læst: Masser af medaljer til Furesø Taekwondo

“Naboerne har fulgt projektet tæt og har med deres konstruktive tilgang været med til at sikre klare rammer for det kommende byggeri. Det projekt, vi er blevet præsenteret for, lever til fulde op til både lokalplan, til vores Arkitektur- og byrumsstrategi og til de nye krav om bæredygtigt byggeri. Samtidig har vi sat trafikeksperter til at udarbejde en løsning, der sikrer en smidig trafikafvikling for ejendommens brugere, for naboerne mod øst og for den eksisterende trafik på Kollekollevej”, fortæller borgmester Ole Bondo Christensen (A).

Orienteringsmøde

Formand for Udvalget for by- og boligudvikling Egil Hulgaard (C) er meget tilfreds med, at en lokal virksomhed bød på opgaven og nu som en del af en større koncern vinder udbuddet.

Fik du læst: Furesø Revy er tilbage: "Det er som at bestige Mount Everest"

“Det er klart, at vi som kommune gerne vil skabe gode betingelser for det lokale erhvervsliv. Der skal ikke herske tvivl om, at vi er glade for Adserballe & Knudsen, og vi glæder os til at se aktivitet og ikke mindst nye arbejdspladser på grunden, der har stået tom længe. Vi hilser J. Jensen velkommen og har store forventninger til at se det færdige byggeri af høj arkitektonisk og miljømæssig kvalitet i løbet af 2019,” forklarer Egil Hulgaard.

Orienteringsmøde

Furesø Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at alle interesserede vil få mulighed for at høre nærmere ved et orienteringsmøde, der bliver holdt,  når der foreligger et projekt.

Her kan man møde J. Jensen A/S og høre om de overvejelser, der ligger til grund for projektet, blandt andet ift. at leve op til dels Furesø Kommunes Arkitektur- og byrumsstrategi og dels de nye bæredygtighedskrav, der tilsammen skal sikre smukke og bæredygtige bymiljøer i Furesø. På mødet vil Furesø Kommune præsentere de endelige trafikale løsninger.

kp

Publiceret 27 February 2018 00:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV