Spanien, Danmark og pilgrimsruten

Hør om Pilgrimsruten Tisvildevejen i Nordsjælland og den spanske Camino 8. marts klokken 19 i Farum Biblioteks camino-café.

Fik du læst: Værløse ramt af indbrud i weekenden

Sæsonen for vandreturisme går snart for alvor i gang, og der er - hvad de færreste måske ved - etableret en ny mulighed for at prøve kræfter med en pilgrimstur i det nordsjællandske landskab. Pilgrimsruten hedder Tisvildevejen og tilbyder en eksotisk og anderledes måde at vandre, overnatte og komme tæt på det historiske kulturlandskab og de små landsbyer.

Fik du læst: Værløsepige blandt de bedste: Miller maller mesterligt

Farum Bibliotek får besøg af læge Rigmor Westh Baagøe, som er initiativtager til og har været med til at tilrettelægge den 100 km lange vandrerute Tisvildevejen i samarbejde med lokale frivillige, små virksomheder og myndigheder. Caféen får også besøg af ægteparret Vivi og Bjarne Wendt, som er garvede rejsende på den spanske camino. De vil bidrage med deres viden og råd i et oplæg. Herefter er der plads til snak mellem de vandrelystne deltagere og oplægsholderne

Det er gratis at deltage, men adgangskort er påkrævet.

Publiceret 28 February 2018 06:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV