26-årig fra Farum fængslet:

Truede og tæskede mand i Hillerød

I dag onsdag blev en 26-årig mand fra Farum fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for afpresning og vold med pt. ukendte medgerningsmænd

En 26-årig mand fra Farum blev onsdag i Retten i Hillerød varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Nordsjællands Politi.

Manden er sigtet for at stå bag afpresning af og vold mod en anden mand. Det er sket flere steder, blandt andet på en parkeringsplads ved Store Dyrehave i Hillerød.

Læs også: Mand på knallert fulgte efter to små piger i Hareskovby

I ét tilfælde har manden ifølge sigtelsen slået en anden mand i ansigtet med en knytnæve, og da manden var faldet mod jorden og lå ned, sparkede den 26-årige ifølge sigtelsen ham på kroppen og slog knytnæveslag mod hans hoved.

Volden og afpresningen er sket fra midten af september 2017 frem til slutningen af januar i år. Det er ifølge politiet sket sammen med pt. ukendte medgerningsmænd.

Den 26-årige, som blev anholdt tirsdag formiddag, har ifølge sigtelsen både personligt og via sms truet den anden mand.

Dørene blev lukket, efter sigtelsen var læst op ved grundlovsforhøret.

Mdt

null

Publiceret 28 February 2018 14:15

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV