En epoke er slut:

Irma på Værløse Bymidte lukker

Sammen med 10 andre Irma-forretninger på Sjælland lukker Irma i Værløse

Af
Af Anne Lønstrup

For fremtiden vil det ikke være muligt at handle i Irma på Værløse Bymidte. Bestyrelsen i Coop besluttede mandag at dreje nøglen om på i alt 11 butikker på Sjælland, herunder butikken på Bymidten, skriver Fødevarewatch.

Årsagen til, at de 11 Irma-forretninger må lade livet skal findes i den nye strategi 'Det Urbane Irma 2018-2022'. Søren Steffensen, kædedirektør i Irma, siger til FødevareWatch:

Fik du læst: Furesø Revyen er tilbage: "At skrive revy er som at bestige Mount Everest"

”Irma skal være noget særligt, og vi tror ikke på, at vi kan være noget særligt for alle. Derfor har vi valgt at koncentrere os om de kunder, der er særlig grad går op i henholdsvis økologi, dyrevelfærd, vegetar- og plantebaserede fødevarer, i livsnydelse og madglæde samt nye varer. Det er kunder, der primært findes i København og andre storbyer, og derfor koncentrerer vi kræfterne her.”

De øvrige ti Irma-butikker, som lukkes, ligger i Taastrup, Virum, Frederikssund, Slagelse, Holbæk, Næstved, Ringsted, to gange Valby og på Sundbyvester Plads. 

Butikkerne vil have sidste åbningsdag senest 8. april.

Publiceret 28 February 2018 09:57

SENESTE TV