Opfordring fra politiet i den kolde tid:

"Hjælp de hjemløse - ring 114"

Det er iskoldt derude, og det mærker især de hjemløse. Nordsjællands Politi har derfor et særligt øje på de steder, hvor hjemløse typisk kan tænkes at søge ly om natten, for at sikre sig, at de kan klare kulden - og de fleste patruljevogne har også varm kaffe med, som de kan tilbyde de hjemløse, oplyser Nordsjællands Politi, der dog også beder borgerne om at være opmærksomme. 

"Ser du en medborger, som kan have brug for lidt ekstra hjælp i vinterkulden, så ring gerne til os på 114", lyder det fra Nordsjællands Politi. 

 

Publiceret 28 February 2018 10:48

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV