Ny formand for Skovhusets Venner

Knap 100 medlemmer var mødt op til den årlige generalforsamling hos Skovhusets Venner tirsdag 27. februar.

Med sine knap 900 medlemmer er foreningen en kulturel sværvægter i Furesø Kommune, og medlemstallet har holdt sig stabilt gennem de senere år. Vennerne yder et markant tilskud til Skovhusets årlige drift.

Fik du læst: Opfordring fra politiet i den kolde tid: "Hjælp de hjemløse - ring 114"

Formanden gennem seks år, David Holst, trådte af ifølge vedtægterne, der højst tillader en 6-års periode. Så skal der nyt blod til.

Det kommer der i kraft af Jesper Christensen, som blev nyvalgt som formand. Der var pæne ord til David, som desværre ikke kunne være til stede på grund af et mindre skiuheld.

Finn Søholm skulle også fratræde efter seks år, men fortsætter med nogle kunstneriske og bladmæssige opgaver. De øvrige ledige poster blev nemt besat med interesserede medlemmer.

Der var også pæne ord til de mange frivillige hjælpere, som får hverdagene til at fungere: som værter, cafe-hjælpere, bladuddelere, turledere og rejsearrangører.

logy

null

Publiceret 04 March 2018 06:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV