Kunst inspireret af rockmusik

Der kommer stentøjs-ler og tegninger i Farum Kulturhus

Værker af Ulla Sandøe Hildebrandt og Rasa Dzimidaviciute Olesen kan ses fra lørdag 17. marts til 5. maj i GangGalleriet i Farum Kulturhus.

For Ulla Sandøe Hildebrandt er stentøjsleret materialet for den altid presserende trang til udtryk for tanke og ikke-tanke. Forårsgrønt i grønt, Dovne drivende skyer og Hov, en dromedar er nogle af titlerne på hendes værker - i haiku-format.

Fik du læst: Der er masser af gode grin og gags i Furesø Revyen

Sandøs inspiration går to retninger - den fabulerende og den intuitive. Og på de punkter - samt omkring materialevalget - adskiller hun sig fra udstillingens anden kunstner, der blandt andet arbejder i sort/hvid.

Ulla Sandøe Hildebrandt får i perioden selskab af tegneren Rasa Dzimidaviciute Olesen, som stammer fra Litauen. Hun er oprindeligt uddannet læderkunstner.

Hendes kunstneriske medie er i dag tusch, blyant, vandfarve og farveblyant på papir og masonit - og inspirationen henter hun blandt andet fra rockmusikken.

Fik du læst: DEBAT: Folketingspolitiker ude med hård kritik af integrationsprojekt i Furesø

Tegningerne domineres af sort/hvid, og farverne bruges til at forstærke ideen. Billederne er figurative og meget detaljerede.

Arrangør er Farum Kulturhus og ferniseringen finder sted på åbningsdagen kl. 12.15. jbe

Publiceret 07 March 2018 05:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV