Dispensation skal sætte skub i restaurantdrømme på Akacietorvet

Forvaltningen er i gang med at undersøge mulighederne for at lave en midlertidig dispensation for lokalplanen på Akacietorvet

Af
Af Kristina Pihl

Der er et stykke vej før, at planerne om en restaurant på Akacietorvet 9 og 13 kan blive til virkelighed. Det står klart efter, at Udvalg for byudvikling og bolig har kigget på sagen.

Fik du læst: Centerforeningen tager affære: Nu skal der ske noget på Værløse Bymidte

Som Furesø Avis kunne fortælle tilbage i januar,har ejendomsselskabet Østervold, der ejer lokalerne, ansøgt kommunen om at omdanne den nordlige bygning på Akacietorvet til restaurant. Direktør for Østervold, Thomas Bograd, fortalte dengang, at de allerede havde en interesserede lejer til stedet - dog ville han ikke løfte sløret for, hvem det var. 

Lokalplanen og Byplanvedtægter for Akacietorvet giver imidlertid ikke mulighed for at etablere en restaurant på adressen, Derfor gav kommunen også afslag på en lignende ansøgning tilbage i 2012 - dengang drejede det sig om Akacietorvet 5.

Mulig dispensation

For at der kan etableres en restaurant på Akacietorvet, skal der laves en ny lokalplan - et projekt der vil tage mindst et år.

Forvaltning i Furesø Kommune er derfor gået i gang med at undersøge mulighederne for at lave en midlertidig dispensation for området, der er gældende i højst tre år. Dispensationen vil betyde, at der kan drives restaurant på adressen, mens der arbejdes på en ny lokalplan.

Fik du læst: Samtlige folkeskoler og daginstitutioner i Furesø vil blive ramt af mulig lockout

“Vi ønsker mere liv på Hovedgaden og på Akacietorvet, og en dispensation kan måske være med til at hjælpe det på vej,” fortæller næstformand i Udvalget for byudvikling og bolig, Lene Bang (A).

En dyr fornøjelse

Det koster 1000 kroner om dagen for Østervold at have lokalerne på Akacietorvet stående tomme. Thomas Bograd er derfor positivt stemt overfor en mulig dispensation.

Fik du læst: Nu skal p-forholdene ved Farum Station under lup

“Jeg ved, at det tager langt tid at vedtage en ny lokalplan, så jeg synes det ville være dejligt, hvis det skete noget hurtigere,” fortæller han og understreger samtidig, at de også er på udkig efter en plan b, hvis sagen bliver trukket i langdrag.

“Vi forsøger os jo hele tiden med flere muligheder. Bliver det ikke til noget med restauranten, må vi leje lokalerne ud til nogle andet, men jeg så selvfølgelig meget gerne, at det blev til noget. De interesserede venter heller ikke en evighed, for så går de bare et andet sted hen.”

null

Publiceret 10 March 2018 06:30

SENESTE TV