Unge kandidater søges til talentpris

Furesø Kommune modtager indstillinger frem til 3. april

 Igen i år uddeler Furesø Kommune Talentprisen til en af kommunens unge borgere, som har markeret sig inden for kultur og idræt. Prisen synliggør og anerkender de mange unge i Furesø, der gør en ekstra indsats - og har et helt særligt talent.

Fik du læst: Ny ambitiøs strategiplan skal skabe mere liv på Bymidten

Talentprisen blev uddelt første gang i 2011 og hovedprisen er på 5.000 kr. Prismodtageren skal have markeret sig stærkt på kultur- og idrætsområdet i eller uden for kommunen og vist særlige evner inden for deres felt. man kan indstille kandidater frem til 3. april.

Årets ungdomskommune

“Talent er rigtig mange ting og beskrives måske bedst med fire P'er. En der Præsterer, markerer sig stærkt inden for sit felt og har en Professionel tilgang til at træne og øve. En, som er Passioneret om sin interesse og en, der har en stærk Personlighed, og kan være rollemodel for andre,” siger formand for udvalg for kultur, fritid og idræt Tine Hessner i en pressemeddelelse fra Furesø Kommune.

Fik du læst: Nu varsler staten lockout

I 2018 blev Furesø Kommune udnævnt som årets ungdomskommune af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og det forpligter ifølge Tine Hessner.

Sidste år blev seks talentfulde unge nomineret til prisen, og det blev svømmeren Victoria Bierre, der løb med hovedprisen.

En vigtig hyldest

“Jeg blev utrolig glad for prisen, det er skønt at blive hyldet for at gøre det, jeg elsker. Og jeg synes det er enormt vigtigt pris, fordi den hylder os unge og skaber udvikling. Den skal I endelig bakke op om,” sagde hun i den forbindelse.

Ligesom sidste år afholdes prisoverrækkelsen i det nye ungekulturhus Huset på Ballerupvej 31 i Værløse. Det foregår torsdag 31. maj kl. 17 og er åbent for alle.

Indstillingen skal sendes pr. mail til ungttalent@furesoe.dk, hvorefter de bliver læst og vurderet dommerkomiteen, der udvælger op til seks nominerede.jesl

null

Publiceret 11 March 2018 06:30

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV