Esben fik årets Stjernepris

Stjerneprisen er netop blevet uddelt for anden gang i Farum Arena, hvor modtager blev Esben Carter fra 4. klasse.

Stjerneprisen gives til en lokal idrætsudøver i Furesøs foreninger, som bidrager til sin klub med en positiv, smittende adfærd. I indstillingen af Esben Carter står der blandt andet:

“Esben har et vidunderligt humør, som han tager med ned i klubben og med ind på banen. Esben er imødekommende og smilende, og bidrager til et klubliv med 'gang i den'. Han hjælper de yngre spillere med at få øvelserne til at kører, og fungere som rollemodel med sit gode humør og engagement.”

Ud over en stjernepokal og et diplom modtager vinderen også 1.000 kroner, mens der er 200 kroner til de to andre nominerede.

“Stjerne-initiativet sætter personlig adfærd i fokus blandt kommunens skoleelever. Tilsvarende har Stjerneprisen personlig adfærd og ikke resultater i fokus,” fortæller formand i Stjerneskuddene Martin Brolin i en pressemeddelelse.

jesl

Esben Carter, her med Christian Kronborg, blev den glade modtager af Stjerneprisen 2018, der netop er blevet uddelt i Farum Arena. Privatfoto

Esben Carter, her med Christian Kronborg, blev den glade modtager af Stjerneprisen 2018, der netop er blevet uddelt i Farum Arena. Privatfoto

Publiceret 14 March 2018 04:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV