Alle livsnødvendige funktioner opretholdes, hvis der bliver lockout. Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Alle livsnødvendige funktioner opretholdes, hvis der bliver lockout. Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Nødberedskab klar i tilfælde af lockout

Furesø Kommune forbereder sig på en situation, hvor størstedelen af den kommunale service sættes i bero, hvis overenskomstforhandlingerne på det kommunale område fører til lockout.

Konflikten om de offentlige overenskomster spidser til og planerne for Furesø Kommunens nødberedskab er derfor begyndt at tage form.

Selv hvis medarbejderne på en lang række kommunale serviceområder bliver ramt af lockout, skal borgerne stadig kunne få hjælp til akutte og livsvigtige ydelser. Det sikrer de kommunale nødberedskaber, fortæller Christine Brochdorf, der er kommunaldirektør i Furesø Kommune:

“Når vi indgår nødberedskabsaftaler, handler det om at sikre, at der ikke opstår fare for borgernes liv og førlighed under en konflikt. Alle livsnødvendige funktioner opretholdes. Til gengæld kan vi ikke gardere os imod, at en konflikt vil kunne mærkes på en lang række ikke-akutte områder,” fortæller hun.

Fik du læst: Skuffende ansøgertal til ny idrætslinje

Furesø Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at kommunens akut-telefonnumre fortsat vil være åbne under en eventuel lockout. Numrene kan findes på furesoe.dk/akut, hvor du også kan holde dig orienteret om situationen i Furesø.

Få direkte besked

Som led i forberedelserne skal medarbejderne melde ind, om de gennem deres faglige organisation er omfattet af lockouten. Ifølge Furesø Kommunens oplysninger vil mellem 1.600 og 1.800 medarbejdere blive ramt af lockouten. Borgere og brugere af kommunens tilbud vil få mere direkte besked om situationer, der berører dem.

Fik du læst: Prisbelønnet forfatter kommer til Hareskovby

Ifølge KL vil størstedelen af skoler og daginstitutioner være omfattet, mens specialtilbud stort set bliver undtaget. Ældreområdet og en række områder på sundheds-, handicap- og socialområdet er undtaget.

kp

null

Publiceret 08 April 2018 06:15

SENESTE TV