Mette Abildgaard besøgte Værløse-virksomhed

Mette Abildgaard hos Gerresheimer Vaerloese A/S

Den konservative gruppeformand i Folketinget Mette Abildgaard har været på besøg på virksomhedsbesøg rundt i Nordsjælland blandt andet Gerresheimer Vaerloese A/S i Værløse. Formålet var at komme i dialog med plastbranchen inden de kommende forhandlinger om en dansk plasthandlingsplan.

Fik du læst: Nødberedskab klar i tilfælde af lockout

“Som optakt til regeringens nye plasthandlingsplan er det meget vigtigt for mig at komme ud og besøge de danske plastvirksomheder. Mit klare indtryk er nemlig, at de meget gerne vil være en konstruktiv medspiller. Derfor skylder vi dem at gå i dialog og lytte,” siger Mette Abildgaard (C) ifølge en pressemeddelelse fra Plastindustrien.

Hos brancheforeningen Plastindustrien er man rigtig glade for det politiske besøg, forklarer Christina Busk, der er miljøpolitisk chef

“Vi sætter meget pris på den imødekommende og konstruktive stil, som kendetegner danske politikere. Der er ingen tvivl om, at det giver en helt særlig indsigt i vores branche”

Publiceret 10 April 2018 11:00

SENESTE TV