Regeringen dropper udligningsreform:

Stor glæde i Furesø

Af
Helene Holm Stolle

Der kommer ikke en reform af kommunal udligning i denne valgperiode. Det erkender økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) over for TV2 News, skriver politiken.dk

Erkendelsen kommer, efter at både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har afvist regeringens forslag med den begrundelse, at det var for socialt skævt - og den nyhed vækker stor begejstring i Furesø, hvor et samlet byråd i den grad har kæmpet for at stoppe udligningsreformen.

Fik du læst: Furesø i opråb til Folketinget: Udligning vil forringe serviceniveauet drastisk 

"Nyheden kan med rimelighed betegnes som en sejr for Furesø. Der er brugt rigtigt megen kraft, energi og tid , på at massere politikerne.  Målet har hele tiden været klart , at få Christiansborgs politikere til at forstå og agere på de voldsomme konsekvenser, som regeringens forslag havde medført for borgerne i Furesø kommune", lyder det fra Carsten Svensson (O) i en mail til furesøavis.dk.

 

 

 

Publiceret 17 April 2018 11:54

SENESTE TV