De frivillige Natteravne sikrer tryghed blandt unge i Furesø. Foto: ravnetur.nu

De frivillige Natteravne sikrer tryghed blandt unge i Furesø. Foto: ravnetur.nu

Flyv med Natteravnene på tryghedsvandring

Natteravnene vil vise, at tryghed i fællesskabet er værd at kæmpe for

Den 4. maj sætter danskerne lys i vinduerne for at markere Danmarks befrielse. Og i år, hvor Furesø Kommune bærer titlen som Årets Ungdomskommune, viser Natteravnene, hvordan man kan gøre en helt konkret indsats for at skabe tryghed i fællesskabet omkring byens unge. Derfor gentager frivillige natteravne og Furesø Kommune sidste års succes med en fælles tryghedsvandring 4. maj klokken 21 med fælles intro i Farum kulturhus.

Fik du læst: Gert giver børn selvtillid - på rulleskøjter

“Ideen er en tryghedsvandring rundt om i Furesø Kommune, hvor alle, der har lyst, går på gaden sammen med de frivillige natteravne for at sende vores unge godt ind i sommeren, glade og trygge, hvilket også kommer alle andre til gavn,” fortæller Mogens Brolin, Natteravn og initiativtager til tryghedsvandringen, i en pressemeddelelse.

Sidste år gik over 60 forældre, byrådsmedlemmer, lokalpolitikere, idrætsforeningsmedlemmer, skolebestyrelsesmedlemmer og andre borgere med i tryghedsvandringen.

Fik du læst: Saltvandsindsprøjtning til kontroltårnet: En lille million fra Realdania skal hjælpe med ombygningen

“Det var en drømmestart for os. Det fortæller de unge, at de ikke er alene, hvis noget udvikler sig skævt. Med vores tryghedsvandring markerer vi, at tryghed og frihed er noget, vi er nødt til at værne om i fællesskab,” siger Hanne Bro-Jørgensen, formand for Natteravnene Farum. .

Læs mere på www.ravnetur.nu

logy

Publiceret 20 April 2018 09:21

SENESTE TV