Flyvestation breder vingerne ud og forvandles

Flyvestation Værløse har gang i forvandlingen af det kulturhistoriske og naturskønne område til en rekreativ oase

byliv Det kæmpe område på 73 hektarer med gamle militærhistoriske bygninger har længe ligget øde hen som et minde om en svunden tid. Men Flyvestation Værløse er ved at udvikle til et helt nyt område. Nye rækkehuse skyder frem i vest tæt på Filmstationens travle filmstudier, mens gravkøer mod øst er godt i gang med at bane vejen for et stort bofællesskab ved det gamle kontroltårn. Og så er der alle de gamle hangarer, der er ved at blive bygget om til fælleshus, ”legeplads” for flyentusiaster og filmværksteder.

"Sydlejren er i gang med en stor forvandling, der ikke kun kommer de nye beboere til gode, men også naboerne. Vi åbner langsomt området, og bygger sikre veje og stisystemer, så du let kan komme rundt i området. Vi skaber sammenhæng i belægninger og belysninger og rydder op, så der ikke længere er gamle forfaldne bygninger i området. Det bliver rigtig godt, lover direktør i Freja ejendomme Carsten Rasmussen.

Der er ved at blive bygget 430 nye boliger i Sydlejren. Mange af de nye boliger bliver placeret i den østlige del, der bliver forbundet til den vestlige del via en rekreativ forbindelse henover det tidligere rulleareal ud for hangarerne. Forbindelsen har fået navnet Kulturaksen, fordi der bliver mulighed for at anlægge forskellige kultur- og fritidstilbud. Lige fra outdoor aktiviteter som cykling, rulleskøjter og løb i øst til mere kulturelle arrangementer mod vest på Filmstationens område. I Furesø Kommune er der også glæde at spore over udviklingen.

"Vi får en børnehave i Sydlejren, der kommer et fælleshus i en af hangarerne, og så arbejder bofællesskabet Mageløse på at kunne åbne det ikoniske kontroltårn for offentligheden. Det er helt specielt," siger borgmester Ole Bondo Christensen (A).

Kapp

Publiceret 30 June 2018 08:43

SENESTE TV