ANNONCE

”Helt overordnet er vores målsætning med vores daglige arbejde og de investeringer, vi løbende foretager, at der også skal være en Brugsen i Lynge om 100 år,” siger uddeler Jens-Erik Klose foran det nye højloftede lager.

Der skal også være en Brugsen i Lynge om 100 år

”Stilstand er tilbagegang,” siger Jens-Erik Klose, uddeler i SuperBrugsen i Lynge, der har udvidet på ny – nu med højloftet lager og større slagterafdeling

SuperBrugsen i Lynge har udvidet igen. Et nyt stort og højloftet lager og en udvidet slagter- og delikatesseafdeling er det seneste skridt, SuperBrugsen i Lynge har taget for at fastholde sin stærke position som det foretrukne indkøbssted ikke bare for Lynges egne borgere, men for mange kunder fra de omkringliggende større byer. ”Helt overordnet er vores målsætning med vores daglige arbejde og de investeringer, vi løbende foretager, at der også skal være en Brugsen i Lynge om 100 år, og vi kan ikke leve alene af de 1.700-1.800 husstande i Lynge,” siger uddeler Jens-Erik Klose.

Udvidet slagterafdeling

Udvidelsen af slagterafdelingen var tiltrængt.

”Vi har lavet mange byggeprojekter i årenes løb, og nu var det slagterafdelingens tur. De sidste 30 år har vores slagtere haft den samme plads, mens afdelingens omsætning er vokset markant. Nu er slagterafdelingen blevet opdateret og tilpasset den tid, vi er i,” siger Jens Klose.

I de seneste år er der sket et markant skred i den gængse forbrugers indkøbsvaner.

Ikke mindst når det gælder efterspørgslen på slagter- og delikatessevarer.

”I dag er der færre, der laver mad fra bunden derhjemme i ugens løb, og det er den udvikling, vi skal tage bestik af. Vi går mere over i færdigretter og at forberede tingene for kunderne. Det kræver, at vi har de redskaber og den plads, der skal til. Produktionen i det varme og kolde køkken er eksploderet. På en normal fredag sælger vi for eksempel 700-800 stykker smørrebrød. Det er voldsomt.”

Slagter- og delikatesseafdelingen tæller otte medarbejdere, men Jens-Erik Klose forventer at udvide afdelingen med flere ansatte i de kommende år.

I alt beskæftiger SuperBrugsen i Lynge 85 mennesker svarende til cirka 40 fuldtidsansatte.

På en almindelig fredag sælger SuperBrugsen 700-800 stykker smørrebrød.

 

 

Logistikken skal hænge sammen

Også lageret trængte til at blive tilpasset den omsætning, SuperBrugsen i Lynge har i dag.

”Der blev bygget lager til for omkring 30 år siden. Dengang solgte vi for omkring 40 millioner kroner om året. Nu sælger vi for omkring 90 millioner. Når vi er helt færdige med at indrette det nye højloftede lager, har vi fået omkring 200 europapalle-pladser mere. Vi sælger selvfølgelig ikke flere varer, fordi vi har et stort lager, men logistikken skal også hænge sammen på en fornuftig måde,” siger Jens-Erik Klose.

Med det nye højloftede lager har SuperBrugsen fået omkring 200 europapalle-pladser mere.

 

 

En selvstændig brugsforening

SuperBrugsen i Lynge er en af Danmark få tilbageværende Brugser, der er ejet af en brugsforening.

Lynge Brugsforening blev stiftet i 1910, og den dag i dag er Brugsen et vigtigt omdrejningspunkt for livet i byen i kraft af både godt købmandskab og langsigtede fornuftige investeringer forankret i en aktiv bestyrelse.

”Som vi siger: Stilstand er tilbagegang. Vi har ikke en forventning om, at omsætningen nu vil eksplodere, for vi har meget godt fat i markedet i forvejen. Det er et spørgsmål om at forsvare sin position. Omverdenen forandrer sig, og vi skal forandre os sammen med den, samtidig med at vi holder fast i vores værdier og kvaliteter,” siger Jens-Erik Klose.

SuperBrugsen har lavet mange byggeprojekter i årenes løb, og nu var det slagterafdelingens tur.

 

 

Ingen hovsa-løsninger

SuperBrugsen i Lynge har allerede de næste projekter i støbeskeen.

”Vi vil gerne lave en førstesal til kontorer og andre faciliteter, og så vil vi inddrage de eksisterende kontoer i stueplan i butikken. Vi prøver generelt at være visionære og kigge længere frem i tiden Vi har et strategi-seminar hvert år i november, hvor vi lægger en strategi for tre-fem år ad gangen. Hovsa-løsninger er ikke vores stil.”

 

SuperBrugsen i Lynge

Lynge Bytorv 17

3540 Lynge

www.lyngebrugs.dk

Facebook