Naturstyrelsen om giftig plante: Ingen grund til panik eller bekymring

Den giftige plante, pigæble, er fundet flere steder i Danmark, men der er ingen grund til at frygte, at den spreder sig, vurderer Naturstyrelsen

Af
Simon Johansen

Bolius Boligejernes Videncenter

planter Med sine violette stængler og trompetformede blade er pigæblet en smuk og dekorativ plante. Derfor skulle man tro, at det ville være en glæde, hvis den spredte sig i Danmark.

Men i stedet bør den få alle alarmklokker til at ringe. Pigæblet er nemlig meget giftigt. Så giftigt, at man kan dø af at spise planten. Hele planten indeholder gift - både blade, stængler, blomster og frugter.

På dette billede er det nemt at se, hvorfor pigæblet har fået sit navn. Foto: Wikimedia Commons /EugeneZelenko

På dette billede er det nemt at se, hvorfor pigæblet har fået sit navn. Foto: Wikimedia Commons /EugeneZelenko

Derfor kom det som lidt af et chok, da landboforeningen Agri Nord for nylig vurderede, at planten så ud til at sprede sig i Danmark efter at have fundet planten hos et kvægbrug.

Selvom det vækker bekymring hos Agri Nord, er der dog ingen grund til at slå alarm. Det vurderer Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen.

Miljøstyrelsen: Hjælp os med at bekæmpe disse fire planter

"Der er intet, der tyder på et voksende problem," siger Jes Aagaard og peger på, at planten har svært ved at sprede sig.

"Pigæblet har store frø, som har svært ved at sprede sig via vinden. Så hvis en dansker har fundet planten, er der ikke stor sandsynlighed for, at der er andre i området. Hvis man støder på den, kan det være, at en fugl måske har samlet frøet op og tabt det over din grund," siger Aagard.

Jes Aagaard forklarer, at pigæblet er en såkaldt invasiv art. Det vil sige, at planten ikke oprindeligt har eksisteret i Danmark, men er blevet fragtet hertil for nog-le hundrede år siden.

Flere invasive arter

"Andre invasive arter har meget lettere ved at sprede sig, fx som fnug med vinden, men det er pigæblet ikke i stand til."

Naturvejlederen fortæller, at pigæblet typisk findes i byområder, og et attraktivt sted for pigæblet er de steder, hvor du har dit haveaffald.

Planten er kun giftig ved indtagelse. Derfor skal du bare rykke den op med fingrene og smide den i skraldespanden, hvis du finder den.

"Pigæble, som også går under navnet datura, anvendes i havebrug som pryd-plante," siger Jesper Carl Corfitzen.

Det er der som sådan ikke noget til hinder for, bare du gør det med omtanke.

Publiceret 14 October 2018 09:00

SENESTE TV