77 procent af regionens læger har samme grad af bibeskæftigelse som sidste år. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
77 procent af regionens læger har samme grad af bibeskæftigelse som sidste år. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

60 procent af regionens læger har bijob

Stort set uændret bibeskæftigelse blandt læger i Region Hovedstaden

hospitalsliv 60 procent af cheflæger, overlæger og afdelingslæger i Region Hovedstaden har bibeskæftigelse uden for deres almindelige job. Det viser en opgørelse fra regionen, som regionsrådet behandler på næste møde senere i april.

Ifølge dagsordenen for mødet byder opgørelsen, der gælder for 2016, ikke på “markant nye tendenser” i forhold til året før. Regionen konkluderer, at bijob oftes forekommer inden for det offentlige sundhedsvæsen, at halvdelen af lægerne har bibeskæftigelse på færre end 15 timer om måneden, og at omfanget af fænomenet er stort set ens på alle hospialer i Region Hovedstaden.

97 procent af regionens læger har svaret på spørgsmålene omkring bibeskæftigelse, og ifølge dagsordenen er 77 procent af lægernes bibeskæftigelse den samme, som den var for 2015.

De tre lægegrupper, cheflæger, overlæger og afdelingslæger har oplysningspligt iforhold til at fortælle om bibeskæftigelsen. Det skyldes overenskomstforhandlingerne fra 2008. Læger under uddannelse har ikke pligt til at oplyse om bibeskæftigelse, og forvaltingen i regionen vurderer også, at bibeskæftigelse i denne gruppe er “yderst begrænset.”

jbt@lokalavisen.dk

Publiceret: 18. April 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere