De fire Farumsvømmere som slog den 13 år gamle rekord.
De fire Farumsvømmere som slog den 13 år gamle rekord.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

13 år gammel rekord slået

Farum Svømmeklub slettede en 13 år gammel rekord for junior ved de Danske Mesterskaber på langbane i Greve.

SVØMNING Farums fænomenale juniorsvømmere slettede den 13 år gamle danske junior-holdkaprekord i 4 x 200m fri, da de vandt guldmedaljen ved Danske Mesterskaber på langbane torsdag d. 3. juli. Det fantastiske løb formede sig lige efter bogen. Jonas Hansen gjorde som han fik besked på, lagde hårdt ud og holdt hjem i tiden 1.57.34, personlig rekord (PR). Niklas Hedegaard tog over og konsoliderede førstepladsen med et veldisponeret løb i tiden 1.59.14 (PR). Derefter tog Anders Lie over og trods en hård 1500 fri tidligere på dagen, pressede Anders tiden ned på 1.56.78 (PR), og rekorden var nu pludselig indenfor rækkevidde da Frederik Siem Pedersen sprang i vandet til sidste tur. Frederik svømmede rekorden i hus med den imponerende tid 1.52.00 (PR). Samlet tid 7.45.26 en forbedring på 2.23 sek. Superflot rekord af de 4 drenge, der altså fik ram på Sædding/Guldagers gamle rekord, som i sin tid blev sat med ingen ringere end den senere verdensmester, Jacob Carstensen, på holdet. Det er første gang i Farum Svømmeklubs historie, at en dansk rekord er blevet sat af Farumsvømmere. Med tanke på at 3 af de 4 svømmere kun er første års juniorer, er der vist basis for mere af den slags fremover. Oven i juniorguldmedaljen kom der også senere torsdag en seniorbronze. /BV
Publiceret: 06. Juli 2008 03:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere