Der vil blive sat flere rekorder, når Farum Cup startes igang, fredad i Farum Svømmehal
Der vil blive sat flere rekorder, når Farum Cup startes igang, fredad i Farum Svømmehal
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

400 svømmere til Farum Cup denne weekend

Denne weekend afholdes det traditionsrige svømmestævne Farum Cup i Farum svømmehal. Med op mod 400 svømmere og 1500 starter, er det et kæmpe arrangement der bliver skudt i gang fredag kl. 17.00.

Heldigvis har der igen i år været uundværlig sponsorstøtte fra lokalsamfundet, hvorfra flere forretninger til gengæld vil have salgsboder i hallen under stævnet.

I år er der gjort en del ekstra ud af stævnet. Der vil være premiere på Farum Svømmeklubs nye info-boards, som i forhallen vil vise webcam fra hallen, musikvideoer, interviews med svømmere m.m. Desuden er det topkompetente stævnespeakere der er hyret til opgaven.

Fredag og lørdag er det Anders Beck (tidligere landsholdssvømmer) og søndag Ricki Clausen (svømmekommentator på Eurosport), som er vidt berygtet for særdeles underholdende, og velorienteret stævnespeak.

Farum Cup er et af sæsonens første langbanestævner. Så mon ikke der vil blive taget en del kravtider til de store langbanemesterskaber, som følger senere på året. Særligt for de yngre svømmere er Farum Cup noget helt specielt. De er til stævne med de store svømmere, familien kommer og kigger og så plejer deres stævner ikke at være på langbane. For tilskuere er der gratis adgang til svømmehallen.

Stævnet afholdes fredag 17.00-19.00, lørdag og søndag 10.00-16.00. Stævnet kan også følges live på livetiming.dk.

/BV

Publiceret: 14. Januar 2009 01:58
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere