Eliteholdet var også med til deres eget stævne, Farum Cup
Eliteholdet var også med til deres eget stævne, Farum Cup
Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Eliteholdet med i Farum Cup

Eliteholdet, de andre og de frivillige

Farum Svømmeklubs elitetræner, Simon Winther udtaler om Farum Cup:

"Så kom anden halvdel af sæsonen i gang, og dermed også det første langbane stævne, som heldigvis er vores eget Farum Cup.

Eftersom juleferien kun er 3 uger væk, så er Farum Cup ikke det stævne, hvor der svømmes hurtigst, men ikke desto mindre lykkedes det allerede for Frederik Siem Pedersen at kvalificere sig til Europæiske Junior Mesterskaber i 200m fri til sommer og dermed er hans sæson nu lagt i faste rammer.

Vores øvrige juniorlandsholdssvømmere Anders Lie, Jonas Hansen, Mie Refn og Ida Vedel var også ude og prøve formen af, men var alle sammen lige uden for kvalifikationskrav, hvilket dog også var helt efter forventningerne.

Men en ting, som vi havde forventet at se, var noget svømning som var teknisk bedre. I denne sæson har vi satset en væsentlig større del af vores træningstid på at udvikle svømmernes tekniske evner. Og som Elitetræner var jeg rigtig glad for hvad jeg så. Flere af svømmerne formår allerede nu at styre de nye elementer ind i deres svømning, samt at kontrollerer dem når det går stærkt.

Kigger man på tiderne så plejer svømmerne på nuværende tidspunkt at ligge 1-1½ sekund pr. 100m over deres personlige rekorder, gennemsnittet for dette års Farum Cup er helt nede omkring ½ sekund pr. 100m i gennemsnit, hvilket jeg tolker som at svømmerne i første omgang har hævet deres bundniveau. Når bundniveauet er interessant i en træners øjne er det fordi, at det er det vi ser 75 % af tiden, og ligesom lavt flyvende svaler er et sikkert tegn på regn er et forhøjet bundniveau et tegn på, at der er udvikling i gang og at svømmerne kommer til at præstere rigtig godt, når vi topper dem til langbane DM i påsken.

Men Eliteholdets svømmere var ikke de eneste, der fangede mit øje denne weekend. Maria Bastiansen fra Konkurrenceholdet svømmede rigtig stærkt i stort set alt, hvad hun rørte ved, og denne gang bragte det hende op i et niveau, hvor hun skal til at sigte efter landsholdet i sin årgang. Miki Mørck Taagholt var en anden svømmer, som virkeligt imponerede mig. Han satte kæmpe store nye personlige rekorder i stort alt, hvad han rørte ved.

Fra Talentholdet var der også et par stykker, som ser meget spændene ud. Specielt Maja Hjuler, Martine Taagholt og Mads Jørner gjorde det rigtig godt i mine øjne og jeg ser meget lyst på Farum Svømmeklubs fremtid, når jeg ser dem og deres holdkammerater i vandet.

Til sidst bliver jeg nødt til at benytte lejligheden til at takke vores fantastiske frivillige for det indiskutabelt bedste Farum Cup nogensinde. Jeg ved hvor stort et arbejde I lægger i det i månederne op til stævnet, og jeg håber at I vil være med til at udvikle det til et endnu bedre stævne i fremtiden."

/BV

Publiceret: 23. Januar 2009 10:27
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere