Farum måtte kæmpe for en femteplads. Privatfoto
Farum måtte kæmpe for en femteplads. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farum nummer 5 i Svømmeligaen

Det blev til en femteplads til Farum Svømmeklub ved de årlige danske holdmesterskaber i Kastrup i weekenden 18-19. april. Her gælder det for svømmerne om at levere lynhurtige tider til deres klubber, idet pointene i holdkonkurrencen udregnes efter, hvor hurtigt svømmerne individuelt har svømmet. Slutstillingen i svømmeligaen blev: 1. 67.420 - Sigma Nordsjælland (Birkerød, Allerød, Blovstrød) 2. 65.466 - EliteSvøm Esbjerg 3. 60.523 - Kvik Kastrup 4. 60.238 - VAT (Vallensbæk, Albertslund, Tåstrup) 5. 56.635 - Farum 6. 54.425 - Lyngby 7. 54.412 - AGF (Århus) 8. 53.925 - Aalborg 9. 39.562 - STO95 (Odense)
Svømmere og træner fra Farum, som var med til DM
Svømmere og træner fra Farum, som var med til DM
Privatfoto

Farvel til hjælpetræner

En femteplads i det fornemme selskab er absolut godkendt, når man tænker på at Farum har klart den mindste medlemsbasis af samtlige klubber i ligaen. De tre sidste klubber må en tur i 1 division, som det ses af stillingen var Farum langtfra at være i nedrykningsfare og er også næste år at finde i landets bedste række. Resultatet blev skabt på grundlag af en god holdindsats, hvor Farums juniorlandsholdssvømmere gik forrest, i kampen for at skrabe masser af point sammen til klubben. Igen blev der sat ny dansk juniorrekord af crawl-holdkappen og en Frederik Siem Pedersen i storform, imponerede ved at sætte 2 nye individuelle juniorrekorder. Han er nu indehaver af samtlige 6 crawl-rekorder på både kort- og langbane i 50, 100 og 200 meter. Elitetræner Simon Winther havde valgt at supplere holdet med en række "pensionerede" Farum-elitesvømmere. Anders Beck, Annette Hansen, Sanne Otte, Kasper Dideriksen og Sabine Schade Jacobsen gav alle en hjælpende hånd og beviste at de stadig kan være med når der skal svømmes stærkt. Desuden var en enkelt svømmer fra klubbbens andethold hentet op, unge Julie Marie Gadfelt (1996) gjorde det rigtig godt i selskab med landets bedste svømmere og satte store personlige rekorder i flere løb.

Mesterskabet blev også et farvel til eliteholdets hjælpetræner gennem 3½ år, Anders Beck, som har valgt at flytte sig selv og familien tilbage til Jylland. En god del af Farums succes på svømmefronten må tilskrives Becks dygtige arbejde. Han var selv svømmer på højeste niveau, har deltaget flere gange ved EM og VM og har gavmildt videregivet sine erfaringer. Uden ham var holdet ikke nået dertil, hvor det er i dag. Farum Svømmeklub forventer at kunne præsentere en ny hjælpetræner i løbet af sommeren.

Alle tog en tørn, for at forsvare femtepladsen
Alle tog en tørn, for at forsvare femtepladsen
Privatfoto
Publiceret: 27. April 2009 09:49
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere