Team Rynkeby Nordsjælland trænede en sidste gang onsdag, inden turen på lørdag går mod Paris. Privatfoto
Team Rynkeby Nordsjælland trænede en sidste gang onsdag, inden turen på lørdag går mod Paris. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bondo cykler til Paris for femte gang

Borgmesteren gør klar til 1.300 kilometer lang cykeltur for femte gang

Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen, er endnu engang med, når Team Rynkeby sætter kursen mod Paris på lørdag.

Team Rynkeby København har gennem hele foråret cykeltrænet i Furesø og Nordsjælland, og nu er de 45 ryttere næsten klar til cykelturen på 1.300 kilometer til Paris med afgang på lørdag den 8. juli fra Rådhuspladsen i København. Sidste træningspas fandt sted onsdag med start og slut på Restaurant Skovlyst.

Formålet med strabadserne er at samle penge ind til Børnecancerfonden, der hjælper kræftramte børn og støtter kræftforskning. På landsplan samlede Team Rynkeby hele 43 millioner kroner ind til formålet i 2016. Pengene kommer ind gennem forskellige indsamlingsaktiviteter og sponsorater i forbindelse med cykeltræning og turen til Paris.

Fik du læst: Så er billetsalget til Jonstrup Jazz Festival skudt i gang

Holdets kaptajn, Kjeld Hansen, der i år tager turen til Paris for 9. gang, ser frem til endnu en tur i den gule trøje.

“Vi har et godt hold i år med en god blanding af erfarne og nye ryttere. For mig er det afgørende, at alle når sikkert til Paris. Vi cykler knapt 200 kilometer om dagen - syv dage i træk, og så er det vigtigt, at vi hjælper hinanden, så alle når sikkert frem”, siger han.

Holdet har trænet fra Bøndernes hegn ved indgangen til Furesø, og det har gjort det nemmere for kommunens borgmester, Ole Bondo Christensen, at være med.

“Det er nu 5. gang, jeg skal cykle med Team Rynkeby til Paris. Vi cykler for et godt formål, har et rigtig godt kammeratskab, får set en masse smuk natur og holder formen ved lige. Det er jo rigtig mange gode ting på én gang, og turen er derfor alle anstrengelserne værd”, siger Ole Bondo Christensen.

Borgmesteren er glad for opbakningen fra det lokale erhvervsliv. Skovlyst gav en kop øl til rytterne i forbindelse med det sidste træningspas, og Kvickly i Farum og Værløse hjælper til med forplejningen til Paris.

Publiceret: 07. Juli 2017 05:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!