Indsamling på Farum Bytorv til fattige med svagt syn
Thiele på Farum Bytorv har afsluttet en indsamling af brugte briller. Brillerne skal gå til fattige med svagt syn i Indien og Afrika. Det er et samarbejde med Lions Club i Ganløse der har muliggjort indsamlingen. "Dårligt syn medfører, at de unge i disse fattige lande ikke kan følge med i skolen, og derfor risikerer hverken at få en uddannelse eller arbejde. Det er blandt andet til disse unge, at Lions sammen med optikere og øjenlæger udleverer de indsamlede, brugte briller Lions over hele verden har i flere år arbejdet med et projekt, som de kalder ”Sight First”. Projektet skal afhjælpe øjensygdomme og forhindre blindhed," siger Ole Balle fra Lions Club Ganløse. "Det er dejligt at vi sammen med Lions kan være med til at hjælpe. Det er jo helt klart, at der er et behov, og kan vi hjælpe til med at give flere et bedre syn, så hjælper vi gerne. Det er jo sådan set også det vi lever af," siger Anita Hemmingsen, indehaver af Thielebutikken på Farum Bytorv. jbt