OPDATERET At få en Netto større end den nuværende Spar opført på Bygaden er et spørgsmål om liv eller død for købmanden i Kirke Værløse. Planen er altafgørende, hvis der fortsat skal være en rentabel dagligvarehandel i Kirke Værløse.
Mener Dansk Projekt Invest (DPI).
Næ, at få en discounthandel opført på Bygaden vil ødelægge Kirke Værløse og det særlige præg, der er på byen som landsbysamfund. I stedet bør den nuværende Spar-butik udbygges som en fortsat god, lokal dagligvarehandel.
Mener Grundejerforeningen for Kirke Værløse og Omegn.
Sådan kan to hoved-synspunkter - i sin grund-essens - ridses op, efter dialogmødet på Søndersøskolen mandag aften.
Interessen for sagen var tydelig. Der var mødt repræsentanter frem fra både grundejerforeningerne, planudvalget, forvaltningen, Dansk Projekt Invest og De Samvirkende Købmænd, og mange ville ytre sig.
Der var rift om pladserne - flere måtte stå op.
Bedre trafik?
Der blev fra start argumenteret ivrigt fra begge sider for sagen, og flere virkemidler blev taget i brug.
Niels Erik Preisler fra DPI og Lars Autrup fra arkitekterne Gottlieb Paludan gennemgik i dias-show hvorfor de mener en Netto vil være en god butik for Kirke Værløse, og fremhævede, at der skam var tænkt på både trafik- og parkeringsforhold.
»Vi mener faktisk, at der bliver bedre trafikforhold med det her projekt,« sagde Niels Erik Preisler.
Det erklærede flere borgere sig meget uenige i, og Charlotte Søllner Hernø og Iben Larsen fra grundejerforeningen fremhævede i deres indlæg, at der ikke var tænkt på parkeringsplads til de ansatte i Netto. Samt at aflevering og hentning af børn i institutionerne sammen med Nettos egne lastbiler ville blive et trafikalt kaos.
Niels Erik Preisler fra Dansk Projekt Invest (tv.) og Peter Duran, købmand i Kirke Værløse, i fortrolig snak under mødet.
Model
Både arkitekt Bernt fra Furesø By og Land og John Wagner, direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK), var stærkt kritiske overfor DPIs planer.
John Wagner talte om, at man i Kirke Værløse må gøre op med sig selv, om man ønsker en discountbutik som Netto, der vil tiltrække kunder, som ikke kun er lokale.
Bernt mente, at den byggestil der kendetegner Netto-planerne, slet ikke passer ind i Kirke Værløse, og fremlagde for planudvalget en lille model af hvordan byggeriet kunne have set ud.
»Jeg forstår slet ikke, at forvaltningen kan gå med til sådan et materiale-valg«, sagde arkitekten.
Der var også dem, der støttede Netto-planerne, som denne tilhører.
Også positive
Herefter gik det slag i slag med indlæg fra salen.
De fleste var kritiske overfor DPIs planer, og Niels Erik Preisler måtte i ilden flere gange for at besvare spørgsmål.
Men der var også enkelte, der var positive:
»Det er ikke alle, der er imod Netto-planerne. Jeg tror vi har behov for det i byen,« sagde en kvindelig tilhører.
En del bekymring gik på trafikken. En tilhører var usikker på, om cykel-forholdene for børnene vil få det sværere, med flere lastbiler og tung trafik til byen.
Lars Autrup fra Gottlieb Paludan lovede, at det var noget der ville blive set grundigt på.
Charlotte Søllner Hernø (tv.) og Iben Larsen udlagde teksten, som Grundejerforeningen for Kirke Værløse og Omegn ser den.
Bredt udvalg
Fra flere sider blev foreslået et udvalg, sammensat bredt af både politikere, borgere, DPI og udefra kommende, der skal finde frem til et alternativt forslag.
Fra politisk side lovede flere i planudvalget, blandt andre formand Lars Carpens (UP), at alle indlæg ville blive taget med i de videre drøftelser. Et af medlemmerne, Helle Katrine Møller (R), mente som et af aftenens sidste indlæg, at der måske ikke er så langt mellem parterne:
»Det handler vel i virkeligheden kun om hvorvidt det skal være en Netto eller en Spar - og om nogle hundrede kvadratmeters forskel.«
Efter dialogmødet erklærer Thomas Hansen, formand for Kirke Værløse og Omegns grundejerforening, sig tilfreds:
»Det var et historisk møde, hvor vi fik vist, at det nytter med borger-inddragelse.«
John Wagner fra De Samvirkende Købmænd (DSK) var meget kritisk overfor Dansk Projekt Invests planer.
Der var rift om pladserne på Søndersøskolen.
Planudvalget var mødt frem, fra v. Lone Christensen (S), Ole Bondo Christensen (S), formand Lars Carpens (UP), ordstyrer Per Edrén og Wagner Jensen (UP). Udenfor billedet var også John Allentoft (K), Michael Rexen (V) og Helle Katrine Møller (R) mødt frem.
Publiceret: 26. Maj 2009 11:45
15-årige Mathias Mikkelsen fra Værløse fik fornylig en køretur, som mange vil musunde ham. Han vandt nemlig et par omgange på passagersædet i...
16-05-12 | Læs hele artiklen
U 21 holdet hos Værløse Basket er blevet Danmarksmestre.Det var en meget sikker sejr over Horsens, der gav de dygtige Værløsepiger DM-guldet. Kampen...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Solgaven, der er et botilbud og dagtilbud for blinde og svagtsynede ældre borgere, er nabo til Skolelandbruget i Stavnsholt. Og de to naboer har stor ...
15-05-12 | Læs hele artiklen
I 2014 skal Dayz Kildedal, der skal blive det største ferieresort i Nordeuropa, åbne - blot 200 meter fra kommunegrænsen til Furesø Kommune.Det...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Vejrguderne var bestemt ikke mildt stemt, da der lørdag blev holdt miljødag på Værløse Bymidte. Traditionen tro er det den grønne guide, Maj-Brit...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Kasper Krüger, Venstres gruppeformand og 2. viceborgmester i Furesø kommune, har netop meddelt Venstre i Furesø kommune, at hen ikke genopstiller som ...
15-05-12 | Læs hele artiklen
"Nu kan vi ikke afgøre det selv, men der er stadig muligheder, og vi lægger os ikke ned."Sådan lyder det fra FC Nordsjælland-spilleren Mikkel...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Det skortede ellers ikke på chancer til FCN i aftenens kamp mod OB i Superligaen. Holdet spillede en fantastisk kamp, og kom frem til et hav af store ...
14-05-12 | Læs hele artiklen
Naturen er der bare og passer sig selv, er der mange, der tror. Det er bare slet ikke rigtigt. Naturen er under hårdt pres i hele Danmark og også i...
14-05-12 | Læs hele artiklen
Kender du en person, forening eller institution, der har været med til at fremme sunheden i Furesø Kommune enten gennem særlige aktiviteter eller...
14-05-12 | Læs hele artiklen
Lidt over en måned efter Titanics forlis blev et barn født i Danmark.Det var Eli Hartvig Nielsen, Værløse, som i dag mandag kunne fejre sin 100 års...
14-05-12 | Læs hele artiklen
Der var fuldt program og dermed masser af dans for enhver smag i Farum Arena, da den lokale danseskole, Swingtime med Elisabeth Dalsgaard i spidsen...
14-05-12 | Læs hele artiklen