Kommunalvalg 2017
"Der er brug for en debat om værdighed i ældreplejen", mener Lene Bang og Per Brøgger, der begge stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet. Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byrådskandidater: “Den kommunale hjemmepleje halter”

Lene Bang og Per Brøgger, der begge er byrådskandidater til det kommende kommunalvalg, mener ikke, at hjemmeplejen i Furesø Kommune er god nok - i hvert fald ikke når det komme til rengøring

Det handler om værdighed. Og rengøring, For de to ting hænger nemlig sammen - men ikke i Furesø. Det mener Lene Bang og Per Brøgger, der begge stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget til november.

“Vi mener ikke, at kommunens tilbud om hjælp til rengøring lever op til det populære slogan om en værdig ældrepleje”, siger de og forklarer, at en værdig ældrepleje ikke bare handler om den personlige pleje men også den praktiske hjælp til rengøring.

“Og det er her, det halter”, siger Lene Bang.

Fik du læst: Efter trusler om vold og overfald: Farumgårdejer har måtte lukke offentlig sti 

“Vi anerkender fuldt ud, at økonomien skal hænge sammen. Den linje, der er lagt med borgmester Ole Bondo Christensen (A) for bordenden skal fortsætte, men nu hvor vi har overskud i kommunekassen, og vi samtidig er en kommune med mange raske og selvhjulpne ældre højt op i alderen, kan Furesø Kommune godt levere en ordentlig service”, uddyber Per Brøgger og fortsætter:

“Hvis du får hjælp til rengøringen fra kommunen, skal du også kunne regne med, at der bliver rent. Det er med til at give et værdigt liv”.

Har indsamlet erfaringer

De to byrådskandidater har set nærmere på kommunens rengøringsstandard, og så har de indsamlet erfaringer fra borgere - og de to ting følges ikke altid ad.

“Byrådet har vedtaget en standard, der grundlæggende er god. Men den historie, vi hører og ser, lever ikke altid op til de gode intentioner”, lyder det fra Brøgger og Bang, der understreger, at de ikke ønsker at fremstå som hverken dommere eller kontrollører.

Fik du læst: Danmarks bedste tennisspillere kommer til Værløse

“Vi mener bare, at der er brug for debat på området samtidig med, at der bør ses nærmere på, hvordan vi kan sikre en god service til alle de borgere, der har brug for det. Alle borgere skal kunne regne med Furesø Kommune”, siger de og lægger ikke skjul på, at der ifølge dem er brug for flere ressourcer og ikke mindst tid i ældreplejen.

“Det vil være til glæde for både de ældre og for alle de medarbejdere, der hver dag kæmper for at levere en god indsats”, siger Lene Bang og Per Brøgger.

Publiceret: 03. August 2017 08:22
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere