Kommunalvalg 2017
Tine Hessner fra De Radikale (tv) og Inge Storm (LA) mener, at mange ting villa have været anderledes, hvis der var flere kvinder i byrådet. Foto: Hessner
Tine Hessner fra De Radikale (tv) og Inge Storm (LA) mener, at mange ting villa have været anderledes, hvis der var flere kvinder i byrådet. Foto: Hessner
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byrådskandidater: “Flere kvinder skal i byrådet”

Flere kvinder skal vælges ind i Furesø Byråd, sådan lyder det fra de to byrådskandidater Tine Hessner (R) og Inge Storm (LA)

Af Kristina Pihl

Weekenden sejlads med 13 kvindelige byrådskandidater skal være med til at sætte fokus på den skævridning, der er blandt antallet af mænd og kvinder i Furesø Byråd. Initiativtagerne Inge Storm, der stiller op for fra Liberal Alliance, og Tine Hessner, der stiller op for de radikale, fik ideen til sejladsen, da snakken under en frokost faldt på, hvor svært det er for kvinde at komme i byrådet.

Læs også: Kvindelige kandidater satte hinanden stævne på Furesøen 

De to kandidater blev efterfølgende enige om, at de ville lave en event, der var med til at hype de kvindelige kandidater. Målet var, at alle partier skulle være med, så der på tværs af partiskæld kunne diskuteres udfordringerne med få kvinder i byrådet. Selv om begge kandidater håber, at flere kvinder snart vil stille op til kommunalvalgene fremover, handler debatten først og fremmest om at skabe et balanceret byråd.

“Det er vigtigt at sige, at det først og fremmest handler om kompetencer. Man kan altid komme til at tage den her snak, som om det enøjet handler om, hvilket køn man har, Alligevel synes jeg, det er tankevækkende, at der ud af alle de partier, der er nu, kun er ét af partierne, der har en kvindelig spidskandidat. Derfor handler det om at skabe balance i byrådet”, fortæller Tine Hessner.

Som det er i dag, er det kun en tredjedel af Furesø Byråd, der består af kvinder. Ifølge Inge Storm kan de få kvinder i byrådet mærkes på de beslutninger, der bliver truffet.

“Jeg tror, mange ting havde været anderledes, hvis der havde været flere kvinder i byrådet. Det, jeg oplever, er, at kvinder tit brænder for noget med institutioner, børn, gode skoler, ældre og tryghed. Jeg tror heller ikke, at en ting som Laanshøj-sagen var kommet, hvis der havde været flere kvinder i byrådet. Så ville der være blevet lyttet mere”, lyder det fra Inge Storm.

Kvindernes egen kamp

Hvis det skal lykkes at få flere kvinder ind i byrådet, kræver det både handling fra de enkelte partier og fra kvinderne selv, lyder det fra Tina Hessner og Inge Storm.

Partierne skal være bedre til at få kvinderne højere op på stemmelisterne, så borgerne bliver opmærksomme på de kvindelige kandidater, men kvinderne selv også skal være bedre til at stille op.

”Mænd melder sig hurtigt, hvor kvinder mere skal opfordres til at stille op. Der er rigtig mange dygtige kvinder, der godt kunne have lyst til at stille op, men de går ikke og peger på sig selv. Kvinder er som typer måske lidt mere beskedne, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er kvalificerede. Kvinder skal være mere aktive, hvis der skal flere kvinder i byrådet, og det mener jeg er kvindernes eget ansvar”, siger Inge Storm.

Publiceret: 23. August 2017 08:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt