For tredje gang har Hareskov-Værløse Tennisklub fået æren af at arrangere Danmarksmesterskaberne. Arkivfoto
For tredje gang har Hareskov-Værløse Tennisklub fået æren af at arrangere Danmarksmesterskaberne. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Danmarks bedste tennisspillere kommer til Værløse

Hareskov-Værløse Tennisklub er igen vært ved Danmarksmesterskaberne i tennis

Det bliver endnu en gang muligt at opleve landets bedste tennisspillere helt lokalt. Det sker, når Hareskov-Værløse Tennisklub, HVT, er vært ved Danmarksmesterskaberne fra den 5. til den 12. august. 

"Vi inviterer alle i lokalområdet til at blive en del af Danmarks største og mest spændende tennisevent, når landets bedste tennisspillere kæmper om at blive Danmarksmestre. HVT har de seneste to år dannet rammerne om DM udendørs, og vi er stolte af igen at kunne invitere til tennisfest vores tennisanlæg, som vi mener er Danmarks smukkeste. Vi har formentlig den bedste anlægsgartner indenfor tennis samt topengagerede trænere, ansatte og frivillige, som alle er fuldt opsatte på at gøre DM til en helt unik oplevelse for hele tennis-Danmark”, siger Henrik Kaltoft, der er formand for HVT.

 

Stærkeste deltagerfelt i mange år

Deltagerlisten til årets DM tæller de allerstærkeste navne i den danske tennissport. 

Den nyligt kårede ungdoms OL-vinder, Clara Tauson, som også vandt DM udendørs sidste år, er igen at finde på deltagerlisten til DM.

”Det bliver spændende at følge det 1. seedede supertalent til DM og se, om hun kan leve op til favoritværdigheden og tage sejren endnu engang. Især nu hvor de to erfarne og 7-dobbelte DM-singlevindere Mai Grage og Karina I. Jacobsgaard har valgt at stille op i år for at udfordre de unge talenter om guldet", fortæller Henrik Kaltoft.

På herresiden er der lagt op til mange spændende kampe, og det er svært at spå om vinderen. Davis Cup-spilleren Thomas Kromann og den mangedobbelte DM-vinder Martin Pedersen har begge fået wild card til DM og kan være to overraskende bud til titlen som Danmarks bedste tennisspiller. De skal blandt andet dyste mod sidste års vinder Christian Sigsgaard og den 1. seedede Benjamin Hannestad, som er at finde på verdensranglisten for seniorer. Ugens store overraskelse kan blive den kun 14-årige Holger Vitus Nødskov Rune, der i forrige uge blev Europamester i tennis for U14 efter en pragtpræstation mod de allerbedste juniorer i Europa. 

Du kan læse mere om DM i tennis på www.dmtennis.dk, hvor lodtrækninger, kampprogrammer og alle events for ugen kan ses.

 

hhs

Publiceret: 01. August 2017 11:14
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere