Flossede kanter på kommunens legepladser

Fik du læst

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

Af Thorkil Jensen, Skovhaven 59, Værløse: Et tanke-eksperiment:

En kreativ direktør i et kendt skandinavisk firma – lad os kalde det IKE-IRM indgår en langtidskontrakt med et asiatisk selskab om levering af nogle forbrugsgoder – f.eks. køkkenudstyr.
Kontrakten er uopsigelig i 10 år, der skal leveres 10.000 stk. pr. år og ved eventuel kontraktsbrud skal firmaet betale en millionerstatning.

Nu viser det sig, at varerne er fremstillet ved bl.a. brug af børnearbejdere. Det medfører en voldsom forbrugerprotest. I første omgang prøver virksomheden at forsvare sig med, at det påståede børnearbejde er inden for gældende konventioner om dette.
Efter en hæftig debat i både de trykte og de elektroniske medier, hvor firmaet ”krampagtigt” til det sidste har forsøgt at forsvare dispositionen, indleder diverse forbrugerbevægelser en opfordring til boykot af firmaet. Det viser sig at forbrugerne i meget stort omfang boykotter virksomheden med en væsentlig omsætningsnedgang til følge.

Hvad vil der ske i en sådan situation?
Hvis det er en virksomhed, der opererer på almindelige markedsvilkår i et kapitalistisk samfund
er der næppe tvivl om, at varerne vil blive fjernet fra hylderne og den kreative direktør vil blive fjernet fra jobbet. Kontrakten brydes og man betaler den klækkelige erstatning – i modsat fald er det virksomhedens eksistens der er truet.

Hvis det derimod er en virksomhed i et planøkonomisk samfund med monopol, som vi kendte i det gamle Østeuropa, vil man alene glæde sig over ikke længere at skulle være belastet af så mange kunder, og den kreative direktør vil blive forfremmet.

Hvad han det med virkelighedens Danmark at gøre?

Lad os sige, at der ikke længere er tale om IKE-IRM men DSB og altså ikke længere inden for detailhandelen, men inden for transportsektoren, og det ikke drejer som om køkkenudstyr; men tv-skærme i S-togene. Hvad vil der så ske?

Da DSB har monopol på persontransporten i S togene er det nærmest at sammenligne med det omtalte eksempel under et planøkonomisk samfund. Ovenfor er konsekvenserne heraf nævnt.

Morale:
Min morale med dette er, at uagtet man kan have megen sympati for såvel Københavns radio samt senest dagbladet Politikens rejste debatter om TV i S togene, er det næppe muligt at overbevise ledelsen i DSB om at de her bestemt ikke har lyttet til passagerne og at skærmene skal fjernes igen; da de tilsyneladende alene er installeret for egen vinding og karrieres skyld.
Da det som nævnt højst får den konsekvens, at de passagerer, der har andre alternative transport- muligheder, vælger disse, slipper DSB jo også for klager over overfyldte S tog!

Det korte af det lange er, at tv i S-togene kun kan stoppes ved at bryde DSBs monopol på S togs trafikken, og lade de almindelige markedsvilkår også være gældende inden for persontransport i hovedstadsområdet.

Publiceret: 25. August 2010 12:11

Fik du læst

Seneste sport

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Furesø og omegn