Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Ballerup Ambulatorie lukker"

Mogens Houman, Bringekrogen 40, 3500 Værløse

Som en del af det af Region Hovedstadens budget for 2018-2021, er det blevet besluttet, at Ballerup Ambulatorie, blodprøver og EKG (beliggende Banegårdspladsen 7, 1 sal, 2750 Ballerup) lukker ultimo januar 2018.

Begrundelsen er en besparelse, da ambulatoriet ligger i lejede lokaler i det hidtidige Ballerup Postkontor, som på grund af ændringer i Post

Danmark er blevet stærkt mandskabsmæssigt reduceret, og den resterende postfunktion flyttes til andre lokaliteter i 2018.

Ballerup Kommune ønsker at købe bygningen, i forbindelse med en planlagt total ændring af Banegårdspladsen, men borgmesteren i Ballerup har meddelt, at bygningen tidligst bliver rømmet om 3 år.

De nærmeste prøvetagningssteder vil fra februar 2018 blive Herlev Hospital, Gentofte Hospital, Glostrup Ambulatorie, Lyngby Ambulatorie og Rødovre Ambulatorie. Øvrige muligheder fremgår af Region Hovedstadens hjemmeside.

For de hidtidige lokale kunder en væsentlig længere transporttid, med dårligere forbindelser, og ved anvendelse af hospitalerne en væsentlig længere ventetid. Ballerup Ambulatorie ligger centralt placeret ved en S-togstation og central busholdeplads og meget kort ventetid for prøvetagning.

De hidtidige udgifter til drift og personale ændres ikke, så der er kun tale om en besparelse i huslejen, og der må regnes med udgifter til etableringen og ændringerne.

Regionsrådet har tidligere meddelt, at der ikke skulle lukkes flere ambulatorier, bl.a. begrundet med, at opnå en god dækning og dermed en bedre service for brugerne, men denne holdning er åbenbart ændret.

Forslaget til lukning fremgår af et tilgængeligt notat af 16. august 2017 til Center for Økonomi (CØK), med afdelingernes indmeldte forslag til besparelser i budget 2018.

Lukningen af Ballerup Ambulatorie fremgår dog ikke af Region Hovedstaden, Budget 2018 - 2021, vedtaget af regionsrådet den 19. september 2017.

Taberne ved denne meget lille besparelse, bliver de kunder, der fra februar 2018 ville have anvendt Ballerup Ambulatorie.

En kunde ved Ballerup Ambulatorie.

Publiceret: 01. November 2017 12:08

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere