Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: "Bland dig og gør en indsats - bedre rammer til foreningslivet"

Ramazan Jakob Karter (V), Ryetvej 31, 2tv. Værløse

”Flere unge i politik” lyder det ofte fra etablerede politikere. ”Gør en indsats, det virker” er et andet citat jeg ofte er stødt på. Jeg ved at det virker, at gøre en indsats, jeg har nemlig selv prøvet det.

Selvom jeg kun var i starten af 30'erne har jeg set hvilken forskel jeg kan gøre på det lokale plan som formand for en lille fodboldklub i Kirke Værløse. Og jeg har set at det nyttede at gøre en indsats, da min kone og jeg syntes at der manglede et tilbud i den kommunale pasningsordning til vores lille datter. Det sidste har jeg stadig stor glæde af, jeg er stadig formand for den institution jeg var med til at starte op, nemlig Børnegalaxen Farum. Så derfor, til alle Jer unge og yngre familier, der sidder derude med gode idéer og med masser af energi bland Jer - også i lokalpolitik, det behøver ikke at være som kandidat, det kan være på mange forskellige planer, men gør noget og vær med. Det er også dit lokalsamfund.

Fik du læst: Farum Nordbys første institution på vej 

Et af de områder der selvfølgelig betyder noget for mig er foreningslivet. Jeg har set hvor meget det giver til børn, unge og voksne. Jeg har også set undersøgelsen, der viser at foreningerne i Furesø ikke er så tilfredse længere. Det forstår jeg egentlig godt. I det nye byråd skal vi have valgt politikere ind, der både forstår foreningerne og som vil arbejde sammen med dem om at skabe et endnu bedre foreningsliv i Furesø.

Publiceret: 12. November 2017 19:33

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt